Basic+Ally

Pletfrie underbukser kendt fra TV

basicandally.dk

Efter Basic+Allys optræden i Løvens Hule sæson 8 i 2023, hvor de ikke sikrede sig en investering fra løverne, stod virksomheden over for den udfordring at omsætte den enorme medieomtale til faktisk forretningsvækst og etablere sig som en moden virksomhed. Den store opmærksomhed fra programmet dryppede tydeligt af på Basic+Allys, som nu stod over for at maksimere denne eksponering og transformere den til en stærk position på det danske e-handelsmarked.

I samarbejde med Poetype har vi hos Edition arbejdet strategisk på at cementere Basic+Allys tilstedeværelse på det danske e-handelsmarked i løbet af 2023. Dette er en tydelig case, som viser hvor langt man kan nå, når markedsføring, design og konverteringsoptimering er integreret som en central del af den samlede forretningsstrategi.

Sådan har vi gjort

1. Konverteringsoptimeret frontend:

Fokus på at forstå kunderejsen var afgørende. Edition arbejdede på at skabe en konverteringsoptimeret frontend, hvor hvert trin i købsprocessen blev nøje gennemtænkt. Målet var at guide kunden igennem en intuitiv og brugervenlig rejse, ikke blot fra besøg til køb, men også i tilfælde af, at en kunde var ved at forlade webshoppen. Dette omfattede strategier for at håndtere køb, indsamling af e-mailadresser eller at forstå årsagerne til en forladt indkøbskurv. Dermed vil vi sikre os, at vi som minimum konverterede besøgende til det nyetablerede mailflow

2. Implementering af avancerede og effektive automationflows til mail:

Poetype integrerede avancerede automationflows for at forbedre kundeengagementet. Dette inkluderede et tabt kurv-flow for at minde kunder om ufuldendte køb, et winback-flow for at aktivere inaktive kunder og et active on-site flow for realtidsinteraktion. 

3. Mersalg på produktsider

På Basic+Ally’s produktside implementerede vi flere trust ikoner og tilføjede lette mersalgsmuligheder. Upsell på både produktsider og i kurven har været et vigtigt element til at øge den gennemsnitlige kurvstørrelse. På den måde sikrer vi, at vi får det optimale ud af alle leads og kunder.

4. Øget subscriber liste via leadgenerering:

Strategier til leadgenerering blev udført for at udvide nyhedsbrevsabonnentlisten. Dette blev opnået gennem taktiske pop-ups, kampagner og incitamenter, der tiltrak kunder til at tilmelde sig nyhedsbrevet og blive en del af Basic+Allys digitale fællesskab.

5. Øget omsætning via e-mail:

For at maksimere omsætningen fra eksisterende kunder og nyhedsbrevsabonnenter blev skræddersyede e-mail-kampagner udviklet. Disse kampagner er designet til at tilskynde gentagne køb og forbedre kundeloyalitet. Det giver det øgede

Resultater

Implementering af strategierne har ført til imponerende resultater for Basic+Ally på det danske e-handelsmarked. Det har blandt andet afspejlet sig i nedenstående punkter

Konverteringsrate: Den konverteringsoptimerede frontend har transformeret besøgende til kunder, og de velgennemtænkte punkter for kunderejsen har resulteret i en stigning på 4% i konverteringsraten. Basic+Ally har formået at tage kunden i hånden gennem hele købsprocessen og skabe en mere engagerende og problemfri oplevelse.

Gennemsnitlig kurvstørrelse: Implementeringen af mersalg på produktsiderne har ikke kun øget antallet af produkter pr. transaktion, men også forbedret den gennemsnitlige kurvstørrelse med 14%. Kunden er blevet præsenteret for relevante tilbud og produkter, hvilket har resulteret i øget værdi for hver transaktion.

Antal subscribers på nyhedsbrev: Leadgenererings tiltagene har vist sig yderst effektive med en betydelig vækst i antallet af nyhedsbrevsabonnenter. Den udvidede abonnentliste giver Basic+Ally en direkte linje til deres målgruppe, hvilket er afgørende for effektiv markedsføring og kundeholdning.

Omsætning på mail: De skræddersyede e-mail-kampagner har ikke blot øget engagementet, men også direkte påvirket omsætningen. Basic+Allys evne til at kommunikere målrettet og værdiskabende via e-mail har styrket kundeloyaliteten og resulteret i gentagne køb.

Opsummeret har den holistiske tilgang til webshoppens markedsføring, konverteringsoptimering og design i samarbejde med Poetype været nøglen til Basic+Allys succes på det danske e-handelsmarked i 2023. Ved at fokusere på brugeroplevelsen, intelligente automationflows og datadrevne strategier har vi i samarbejde formået at skabe markante og bæredygtige resultater

Se webshop