Peter Larsen Kaffe Shop

Peter Larsen Kaffe Shop

Etablering af abonnementsforretning og “restart”

Kunde

Peter Larsen Kaffe Shop

Platform

Shopify

Ydelser

Design, Udvikling

Markeder

1 marked

Hvem er Peter Larsen Kaffe?

I over 120 år har Peter Larsen Kaffe leveret kvalitetskaffe i Danmark og gennem generationer har de opbygget et stærkt ry for deres kaffes håndværk og smag. 

Virksomheden er i dag en af landets største og mest anerkendte leverandører af kaffe, kendt for både sine klassiske kaffesorter og innovative produkter, der bringer kvalitetskaffe direkte til danske hjem, med øje for bæredygtighed.

Udfordringen

Peter Larsen Kaffe stod over for et vigtigt mål: at accelerere B2C-væksten og modernisere den digitale platform. Ambitionen var at styrke relationen til kunderne gennem en abonnementsbaseret løsning, hvor kunderne fik mulighed for at abonnere på deres foretrukne kaffeprodukter gennem regelmæssig levering. Målet var at skabe flere gentagne køb og styrke kundeloyaliteten.

Dertil var der brug for et nyt frontend design, der afspejlede brandidentiteten, med fokus på forbedring af konvertering og brugervenlighed, hvor abonnement løsningen blev en naturlig del af købsoplevelsen. Det visuelle udtryk skulle opdateres til at afspejle Peter Larsen Kaffes brand og fastholde brugerne gennem hele kunderejsen.

Det overordnede mål var at styrke B2C-væksten gennem øget trafik, højere konverteringsrate og en større gennemsnitlig kurvstørrelse.

Løsningen

Med den skræddersyede abonnementsløsning har vi gjort det nemt for kunderne at abonnere på deres foretrukne kaffeprodukter og få dem leveret automatisk med faste intervaller. 

Udviklingen af webshoppen blev løbende understøttet af grundig dataanalyse, som gjorde det muligt at identificere mulighederne for optimering og justere løsningerne med fokus på både konverteringsrate og den samlede brugeroplevelse.

«photo: Löfbergs.

Resultatet

Efter implementeringen af de nye løsninger oplevede webshoppen en stigning i konverteringsraten på over 20 %. Samtidig steg både den gennemsnitlige kurvstørrelse og den gennemsnitlige ordreværdi, hvilket har bidraget direkte til en øget samlet omsætning.

Markant vækst i trafikken blev effektivt omsat til salg gennem en forbedret kunderejse og en mere strømlinet købsoplevelse, hvilket resulterede i en betydelig styrkelse af B2C-forretningen.

Abonnementsmodellen har skabt en mere stabil og forudsigelig indtjening og har været med til at øge kundeloyaliteten og styrket relationen mellem brandet og dets kunder på tværs af gentagne køb.

Udforsk Peter Larsen Kaffes inspirerende sortiment her