Hvilke trends og tendenser skal du holde øje med?
2025 nærmer sig med hastige skridt, og det er vigtigt at tænke over, hvilken betydning det nye år vil få for e-commerce. Hvilke trends og tendenser bør du holde øje med? Her har vi samlet en oversigt over vores forudsigelser for hvordan e-handel kan forventes at udvikle sig i 2025.
Hvorfor giver det mening at gætte på fremtiden?
Gennem forståelse for de trends og tendenser, der vil præge det kommende år, får du en strategisk fordel blandt konkurrenterne. Det hjælper dig med at identificere, hvad du konkurrerer imod, og hvilke områder andre fokuserer på. Det giver dig mulighed for at udnytte dig af denne indsigt og sikre, at du er godt med, når det gælder planlægning af strategier for det nye år. Når vi skal forudsige fremtidens tendenser, er det oplagt at kigge på lande som USA og Storbritannien, der ofte er førende i trends indenfor e-commerce og er på forkant med udviklingen.
Handel gennem mobilen og sociale medier
En undersøgelse fra 2023 viste, at 43 procent af forbrugerne handlede via deres telefon, mens 35 procent købte igennem en computer. Handel via mobile enheder forventes kun at vokse yderligere i 2025, og igennem sociale medier er der blevet skabt en ny netbutik, hvor det nu er nemmere end nogensinde at købe direkte gennem apps som Instagram, Facebook og TikTok. Undersøgelser viser, at 25 procent af de 18-25-årige foretager køb via sociale medier, sammenlignet med omkring 12 procent af resten af befolkningen. Dette understreger, at denne form for handel har betydning for især den yngre målgruppe, og det er derfor vigtigt at være opmærksom på.
AI og e-commerce
Det er svært at tale om trends og udviklinger inden for e-commerce, uden at nævne AI eller VR. 2023 og 2024 har været store år for nye teknologier, og alt tyder på, at det vil spille en endnu større rolle i 2025. AI’s hurtige udvikling åbner op for en lang række nye muligheder, men rejser også spørgsmål og bekymringer omkring dens anvendelse.
Hvordan kan man så implementere AI i sin forretning? Chatbots og virtuelle assistenter kan løfte kundeoplevelsen ved at tilbyde hurtigere hjælp og effektiv kundeservice. Der bliver konstant udviklet nye værktøjer og løsninger, som er baseret på AI. Som webshopsejer betyder det, at du får adgang til konkrete redskaber, der kan hjælpe med at effektivisere din forretning. AI har gjort det muligt at anvende værktøjer til forbedring af SEO, udvikling og implementering af marketingstrategier samt optimering af automatiserede processer som lagerstyring og varebeholdning.
Automatisering af processer forventes at få endnu større betydning fremover, og som webshopsejer kan du udnytte disse teknologier for at styrke din e-forretning.
VR og AR
Virtual reality skaber helt nye muligheder for at lade forbrugerne prøve produkter, inden de foretager køb. VR tilbyder forbrugerne helt nye shoppingoplevelser, som lader dem engagere sig gennem teknologien. Eksempelvis har IKEA lanceret deres app, IKEA Place, der har gjort det muligt for brugerne at placere møbler i deres hjem gennem kameraet på deres mobil. Denne teknologi gør det muligt for kunderne at vurdere, hvordan de møbler, som de overvejer at købe, passer ind i deres hjem. IKEA Place har hjulpet med at reducere returraten, da færre kunder foretager fejlkøb, da deres køb er baseret på et mere velovervejet grundlag.
Nye globale markeder
2024 blev et stort år for den kinesiske app Temu på det danske marked. Vi har generelt set en tendens for danske forbrugere, der viser en øget åbenhed overfor handel på tværs af grænser. I løbet af de sidste 6 måneder har 28 procent af danske forbrugere foretaget et onlinekøb fra en butik, som er beliggende udenfor Danmark. 21 procent begrunder det med, at de søger unikke varer, som de ikke kan handle lokalt. Det giver flere valgmuligheder for forbrugerne med brede sortimenter, konkurrencedygtige priser og hurtig levering og fører til en e-commerce sektor, der er mere konkurrencepræget og avanceret. Det bliver nemmere for potentielle konkurrenter at trænge ind på markedet, og derfor er det fordelagtigt at kigge mod nye markeder og undersøge, om ens produkter kan have potentiale andre steder.
5 bud på trends der vil få indlydelse i 2025
1. Dark-social
Dark social er den trafik som stammer fra privat kommunikation. Det er eksempelvis sociale medier som Instagram og platforme som Messenger eller Facebook grupper. Dark-social bliver også foretaget igennem samtaler, hvilket anses som en slags mund-til-mund information indenfor marketing.
2. Q-commerce
Q-commerce er en endnu hurtigere og nyere form af e-commerce. Wolt’s nye funktion, Wolt market, er et eksempel på hvordan forbrugerne nu har mulighed for at bestille produkter igennem appen og få dem leveret hurtigt efter. Det giver forbrugerne mulighed for at være spontane og imødekommer et ønske om at optimere deres egen tid.
3. Voice shopping/voice commerce
Voice shopping/voice commerce er en teknologi, der gør det muligt at købe produkter ved hjælp af stemmegenkendelse, som f.eks. Apples Siri, Googles Assistent eller Amazons Alexa. Det gør det nemmere end nogensinde før at shoppe hjemmefra, uden at skulle undersøge markedet grundigt igennem. Det er praktisk, bekvemt og enormt hurtigt at benytte sig af. Det giver forbrugerne mulighed for at handle, så snart ideen om at indkøbe et produkt opstår.
4. Shopable videos
Shopable videoer gør det muligt at tilgå produkter gennem videoformat og at integrere links til produkterne igennem dette. Det er mere populært end nogensinde før hos forbrugerne, og studier viser, at over 90 procent af forbrugerne ønsker at se mere content i video format fra virksomheder i deres marketing.
5. Bæredygtighed og green-washing
Forbrugerne vil kræve fokus på forsyningskæder og leveringsmetoder, der prioriterer bæredygtighed. Der forventes øges fokus på emballage samt nye og miljøbevidste metoder at pakke varer. Vi ser ind i en tid hvor sager om greenwashing vil få konsekvenser, og certificeringer omkring produkterne kan forventes og hvor forbrugerne ønsker transparent information omkring bæredygtighedstiltag.
Kort fortalt
- Det giver konkurrencemæssige fordele mod dine konkurrenter at være forberedt på udviklinger i e-commerce
- Mængden af handel gennem mobilen og sociale medier er større end nogensinde før
- AI er i rivende udvikling og tilbyder værktøjer som hjælper med automatisering og kundeservice
- Der er ekspansion i markedet og globale markeder vinder frem
I tvivl?
Vi er eksperter i Shopify og holdbare løsninger til din e-commerce forretning. Hvis du fortsat har tvivl om hvordan e-commerce vil se ud i 2025 eller generelle spørgsmål vedrørende Shopify, så tøv ikke med at kontakte os!