Beatdown
Migrering til standardiseret og fremtidssikret webshop
Kunde
Beatdown
Platform
Shopify
Ydelser
Migrering, design, udvikling og integrationer
Markeder
20
Hvem er Beatdown?
Beatdown er en all-in-one merchandise-partner som samarbejder med flere af de største og mest fremtrædende kunstnere i den danske underholdningsbranche, heriblandt Tobias Rahim, Minds of 99, Suspekt og Medina. De producerer merchandise til en bred fanskare med fokus på kvalitet og bæredygtighed.
Udfordringen
Beatdown ønskede at finde det helt rigtige bureau til at hjælpe dem i mål med deres specifikke krav og efter dialog med flere bureauer, valgte de at indgå samarbejde med os. De stod overfor flere udfordringer med deres daværende system og ønskede en mere integrerbar, standardiseret og fremtidssikret løsning samt en samarbejdspartner, der kunne hjælpe dem med at forstå de bagvedliggende processer.
Beatdowns unikke setup, hvor hver artist har sin egen webshop, var tidligere baseret på et custom kodet/hjemmelavet webshopsystem, der skabte udfordringer for skalering og effektivisering af driften. De ønskede en omkostningseffektiv løsning, der samtidig lod dem bevare deres unikke løsninger.
Migrering til Shopify
De drømte om at migrere fra deres gamle custom-kodet platform til Shopify og dermed opnå en standardiseret og skalerbar platform der kunne håndtere peak perioder med nye merch drops og optimere deres vækst. Migreringen til Shopify ville give et bedre fundament, og dermed resultere i en langt mere sikker, robust og skalerbar platform. På baggrund af dette ønskede vi at skabe en fuldendt løsning for Beatdown, hvorpå shops og økonomistyring blev integreret, så indtjening kunne udregnes og derefter fordeles mellem de forskellige parter. Beatdown har et højt tempo og store ambitioner, og de skulle have et system der fulgte med.
”Edition har løst opgaverne helt genialt og bygget nogle løsninger som både er ekstremt komplekse i deres funktionalitet, men supersimple at arbejde med. De arbejder med en meget høj faglighed, punktlighed og en helt exceptionel høj grad af forståelse for vores virksomhed og vores behov – hvilket er meget unikt”.
- Poul Depka Carstens, Co-founder, Beatdown
Løsningen
Implementering af dashboard
Vi har indbygget et særskilt dashboard, der forenkler håndteringen af de komplekse opgørelse-tabeller for salg og fordeling af indtjening, som er forskellig fra artist til artist. Løsningen har givet Beatdown et værktøj, der gør det muligt at administrere fordelingerne for indtægt, herunder de procentvise andele til hver enkelt artist. Det strukturerer informationer artisterne og så er det nemt at integrere med Shopify. Implementeringen af dette dashboard har givet Beatdown mulighed for at opgøre salg og fakturering, hvilket gør det muligt for kunstnere, managere og Beatdown selv at følge med i salg og efterspørgsel.
Fusionering af 50 shops til 1
Vi har designet en ny frontend hvor der er blevet udarbejdet custom designet webshops, der er skræddersyet til hver artist, så besøgende får en unik og brugertilpasset oplevelse, uanset om de besøger Minds of 99, Kesi eller Tobias Rahims webshop. Essentielt har vi skabt en 'shop-i-shop'-løsning for Beatdown, hvorpå vi har fusioneret 50 individuelle shops til 1.
Vi ville skabe en løsning der imødekom Beatdowns ønske om nem håndtering og et mere simpelt setup og nemmere funktioner at arbejde videre med. Med det nye dashboard-værktøj er det blevet muligt for Beatdown at tilføje nye artister til deres webshop i et nemt format. Det er blevet muligt at kombinere data som kan benyttes som en produktionsliste eller et produktionsværktøj. Denne løsning binder flere systemer sammen og skaber overblik, hvilket er en stor fordel for en multistore som Beatdown.
Samarbejdet
Fra starten var Beatdown en drømmecase for os, da vi er eksperter i migreringsprojekter, i at binde systemer sammen og skabe holdbare løsninger. Det er en unik case med høj kompleksitet, som har indeholdt spændende muligheder for videreudvikling og idesparring. Samarbejdet har fungeret kanon fra start til slut. Med en åben og nem tilgængelig approach, kombineret med stærk beslutsomhed og evnen til at rykke hurtigt på nye ideer, har ejer Poul Carstens været en drømmesamarbejdspartner for vores tovholder på projektet, Magnus Ejlskov.
”Det der gjorde dette samarbejde til noget specielt, er Editions store forståelse af vores virksomhed og vores problematikker, en høj grad af professionalisme og evnen til at følge projekter til dørs samt et stort personligt commitment som har givet nære personlige relationer”. – Poul Depka Carstens, Co-founder, Beatdown.
Vi glæder os til at hjælpe Beatdown videre efter deres migrering til Shopify, som har skabt nye muligheder og fundament for vækst og skalering af deres virksomhed. Tag et øjeblik og oplev Beatdowns webshop, der rummer over 50 shops i en løsning, og udforsk det spændende univers, hvad enten du er Suspekt eller Medina fan.